Familie
De små øjeblikke i billeder
Afslappet familie fotografering
At skabe en familie er stort. Der findes så mange forskellige måder at være familie på og hver og én er smuk på sin helt egen måde. Husk at få foreviget jeres egen unikke familie indimellem.
Når man vælger at få en fotograf til at forevige minderne, så får man kvalitetsbilleder, som fremhæver det smukke bånd lige netop jeres familie har sammen – uden at der er én af jer der ikke er med, fordi I holder kameramobilen.
Har man børn med til fotograferingen, så skal man huske at det er på børnenes præmisser. Vi tvinger dem ikke til noget de ikke har lyst til. Jeg har masser af tålmodighed og tid til jer, så vi leger, snakker og fjoller sammen indtil I er trygge ved mig og mit kamera.
Et par gode råd til koldt vejr
Termojakker, flyverdragter osv. er altså bare ikke det pæneste tøj at give vores børn på. Men de skal selvfølgelig heller ikke fryse. Derfor anbefaler jeg, at man ved koldt vejr kører lag på lag, så børnene kan holde på varmen. Så bare en masse bodyer, t-shirts, leggins, strømpebukser osv. (gerne i uld) og så slut af med en pæn striktrøje, som gør sig godt på billeder.
Familie fotografering på Fyn og i Odense: Forløbet
En familiefotografering hos mig foregår som sagt i et roligt tempo. Det kan godt tage tid at løsne op foran kameraet – især for børnene – og det er der plads til hos mig. Jeg fanger de smukke øjeblikke imellem jer, mens vi bare hygger os. Vi kan også sagtens få plads til lidt opstillede billeder, men som udgangspunkt er det jeres særlige og unikke bånd jeg stræber efter at fange på billederne.
Når I vælger at booke mig, så finder vi i fællesskab en dato og et tidspunkt der passer. Jeg har masser af lokationer vi kan bruge til vores fotoshoot og ellers er jeg også meget åben overfor jeres idéer, hvis der er et særligt sted I drømmer om at få taget jeres billeder.
Vi snakker sammen om tøjvalget, så vi sikrer os at tøjet gør sig godt på billederne og passer til den lokation vi vælger.
Når vi mødes på den aftalte dato og afholder fotoshootet, så har jeg ikke nogen tidsbegrænsning. Vi bruger den tid, der skal til for at få de allerbedste billeder. Men beregn at det nok minimum tager 30-45 minutter.
Når vi har sagt farvel til hinanden kører jeg hjem og starter redigeringen af billederne. Det vil typisk tage 3 uger inden hele galleriet er redigeret færdigt.
Når galleriet er redigeret færdigt, så uploader jeg dem til et personligt online galleri, som det kun er jer der får adgang til.
Afhængigt af hvilken pakke I har købt får I enten adgang til at downloade hele galleriet med det samme og ellers er det i dette galleri I skal udvælge de billeder I ønsker at få med i jeres køb.
Jeg har nogle forskellige pakkeløsninger, men der er altid mulighed for at vi kan snakke sammen, hvis der ikke lige er noget der rammer ind i jeres ønsker.